Skærer du tænder om natten? 4 gode råd der giver dig bedre søvn

Der er ikke noget værre end at vågne op og stadig føle sig udmattet. Der kan være mange grunde til, at du sover dårligt.

En grund, der ofte kan give problemer, er at skære tænder. Hvis du skærer tænder om natten, kan dette give anledning til både smerter og ømhed i nakke og kæbe, hovedpine og slid på tænderne.

Dette kan derfor være en af grundende til, at du ikke sover ordentligt.

Det er utrolig vigtigt, at man får sovet ordentligt om natten. Mere og mere forskning viser, at mangel på ordentlig søvn kan have store konsekvenser for dit helbred.

Vi har derfor samlet 4 gode råd, der kan hjælpe dig til at sove bedre om natten og ikke skære tænder.

1. Få masser af søvn

Selvom det kan lyde mærkeligt, så kan dine søvnvaner faktisk have en indflydelse på hvorvidt du skærer tænder eller ej.

Hvis du har en tendens til at gå sent i seng og stå tidligt op, så kan det gå ud over dine tænder. Det er derfor vigtigt, at du får de anbefalede 8 timers søvn hver nat. Hvis du sover mindre, vil du typisk være plaget af træthed i løbet af dagen og have sværere ved at koncentrere dig.

Du kan derfor hjælpe dig selv ved at skabe en god døgnrytme. Gør det til en vane at gå i seng på samme tidspunkt hver dag og stå op samme tid næste dag. 

2. Bideskinne

Den klart mest effektive løsning mod at skære tænder er en bideskinne. Bideskinnen holder dig fra at skære eller bide tænderne sammen i løbet af natten. Du skal blot have den på mens du sover, og næste dag vil du vågne op og føle dig meget mere udhvilet.

Hvor skal man så finde en bideskinne henne? Du kan få en bideskinne hos tandlægen, men disse bideskinner kan dog ofte være meget dyre.

Har du allerede været ved tandlægen ved du, at de nemt kan koste mellem 2000 og 5000 kroner. Foretrækker du en billigere løsning, kan du faktisk finde flere forskellige slags bideskinner på nettet, som ikke vil dræne din pengepung.

Vil du have et nemt overblik, over de forskellige slags bideskinner som du kan købe, så klik her. Hjemmesiden tilbyder et nemt overblik, samt en test af de forskellige bideskinner der er tilgængelige.

Du kan derved nemt finde den bideskinne, der passer bedst til dine behov og matcher din pris.

3. Stres

Ligger du om aften inden du skal sove og tænker på alle de ting du skal nå dagen efter? En travl og stresset hverdag kan gå ud over din søvn, og bidrage til at du bider tænder. Prøv derfor at slappe af inden du skal i seng.

Læg telefonen væk og sluk fjernsynet, en halv time til en time, inden du skal sove. Lyset fra elektroniske redskaber kan være med til at signalere til din hjerne, at det stadig er lyst, og du vil derfor have svære ved at falde i søvn.

I stedet kan du læse i en god bog, lave nogle afslappende øvelser, såsom meditationsøvelser, eller simpelthen bare tælle får. Alt dette kan være med til at forbedre din søvn.

4. Fokuser på dine omgivelser

For at maximere din komfort inden du skal sove, er det værd tage et kig på dine soveomgivelser. Disse kan nemlig være med til, at du slapper mere af inden du skal sove og derved sover bedre og mere afslappet.

Overvej om det måske er på tide at investere i en ny seng eller pude. Hvis du ikke ligger komfortabelt når du sover, er der større chance for, at du spænder i dine muskler og kæbe og derved skærer tænder.

En anden ting, som er værd at kigge på, er indretningen i dit soveværelse. Er du glad for indretningen? Er det et værelse, som du rent faktisk har lyst til at være i? Hvis du ikke kan svare ja, så er det måske værd at genoverveje indretningen.

Det behøver ikke at være de store ændringer, hvis du ikke ønsker at bruge alt for mange penge. Et stearinlys eller lyskæder kan være med til at give en hyggelig atmosfære. Husk dog at slukke alle former for levende lys, inden du lægger dig til at sove.

Måske et par billeder ved natbordet fra en dag sammen med venner eller familie som du husker som helt fantastisk. Nogle pynte puder i varme farver, som giver et varmt skær. Det kan også være noget helt andet, men ens soveværelse burde være et rum, som man nyder at være i.

Så kan man næsten ikke andet end at sove bedre.

Menu
Top